Inspiration og information til menighedsråd i Næstved Provsti

Nye regler – men hvorfor?

Nye regler – men hvorfor?

Menighedsrådsvalget foregår i år efter de nye regler, der blev vedtaget i begyndelsen af dette år

Af Annette Kruhøffer

I gamle dage var alting nemmere. Sådan er der mange, der synes nu, hvor de nye regler om valg til menighedsråd er trådt i kraft og skal bruges for første gang. Reglerne er nemlig noget mere komplicerede end de hidtidige.

Valget sker principielt på en valgforsamling, hvor man nu skal stemme om kandidaterne i stedet for bare at lave en liste. Er der ikke kandidater nok, der får stemmer, må man lave yderligere en valgforsamling for at få fyldt de sidste pladser ud. Og op til fire uger efter valgforsamlingen (hvor et nyt menighedsråds altså principielt er valgt) kan stemmeberettigede indlevere kandidatlister, der udløser et nyt valg, som skal foregå 17. november.

Forvirret?

Landsforeningen af Menighedsråd har en glimrende vejledning gennem denne demokratiske labyrint på deres hjemmeside.

 

Legitimitet og transparens

Kirkeministeriet har haft gode grunde til at justere på valgreglerne. Ved menighedsrådsvalget i 2016 var valgdeltagelsen nede på 15 %, og der var kun et egentligt afstemningsvalg i 52 sogne. Tallene var ikke overraskende. Interessen for menighedsrådsvalg har gennem mange år været skuffende lille.

Ændringerne i valgproceduren skulle derfor gerne styrke de valgte menighedsråd, idet de netop er aktivt valgt. Men samtidig er der i Kirkeministeriet en erkendelse af, at der sjældent er behov for at gennemføre et afstemningsvalg, som man kender det fra kommunal- og folketingsvalg

”Formålet med den nye valgform er bl.a. at sikre menighedsrådenes legitimitet,” svarer Kirkeministeriet i en mail om sagen.

Kirkeministeriet understreger betydningen af, at alle procedurer overholdes, og at det er muligt for almindelige folkekirkemedlemmer at gennemskue, hvem der vælges valget.

”Det har været vigtigt, at skabe smidige valghandlinger, der ikke opfattes som unødigt bureaukratiske, idet det af hensyn til legitimitet og transparens fortsat vil være væsentligt at sikre overholdelse af nøje beskrevne regler,” betoner de.

 

Alle skal møde

Med de nye regler sker valget af menighedsrådet på et møde, hvor alle stemmeberettigede har mulighed for at møde op. Det har været helt bevidst, at man valgte denne form:

”Den nye valgform sigter imod, at der skal være synlighed og transparens, debat og åben dialog forud for det demokratiske valg. Det sikres bedst ved, at valget af menighedsrådet sker på et møde med offentlig adgang for alle,” siger Kirkeministeriet.

Man kan undre sig over, at vi i 2020 skal samles for at vælge nye menighedsrådsmedlemmer, men elektroniske løsninger synes ikke at være løsningen for folkekirken.

”At give mulighed for afstemning pr. brev eller elektronisk kræver et større setup, hvor hidtidige erfaringer er, at det trods forhåbninger om det modsatte ikke er lykkedes at styrke valgdeltagelsen generelt, når der er mulighed for at stemme elektronisk,” erklærer Kirkeministeriet.

Tilbage i 2008 blev der gennemført et forsøg med elektronisk afstemning, men kun 1,5% af de dengang afgivne stemmer ved valget blev afgivet elektronisk. Og med den nye valglov vil det ikke være muligt at stemme pr. brev til valgforsamlingen, fordi kandidaterne ikke på forhånd er kendt. De har nemlig mulighed for at stille op til valget på selve valgforsamlingen.

 

Måske et ekstra valg

Selvom de nye regler om valg er gennemtænkte, er der en tillægsregel, der kan undre. For et menighedsråd kan overholde alle forskrifter og tilrettelægge en valgforsamling, hvor et uangribeligt nyt menighedsråd vælges – for så blot at opleve, at der skal være valg igen et par måneder senere.

Det skyldes en regel om, at stemmeberettigede vælgere kan indlevere en kandidatliste op til fire uger efter valgforsamlingen. I det tilfælde skal menighedsrådet udskrive et valg, der afholdes 17. november kl. 9-20.

Denne regel vækker forundrting, men den skuyldes hensynet til det valgte menighedsråds legitimitet.

”Forberedelserne til loven om den nye valgform til menighedsrådsvalg viste, at afstemningsvalg som hidtil ganske vist ikke er den eneste faktor, som er afgørende for, at de valgte til menighedsrådet kan nyde stor legitimitet. Det er af større betydning, at valgformen under alle omstændigheder sikrer transparens, debat og dialog.

Men det er dog væsentligt, at tilliden kan afprøves ved en fortsat mulighed for afstemningsvalg. Det giver legitimitet – både når der afholdes valg, og når der ikke afholdes valg,” siger Kirkeministeriet.

 

Kort om proceduren

På orienteringsmødet informerer menighedsrådet om det arbejde, der er lagt i løbet af deres valgperiode, og om de opgaver, der forestår. Dette skal danne grundlag for, at menighedens medlemmer kan tage stilling til, hvorvidt de ønsker at opstille til valget.

På valgforsamlingen meddeler kandidater til menighedsrådet, at de stiller op til valg. De præsenterer sig og besvarer spørgsmål. Efter at alle kandidater har haft mulighed for at præsentere sig, foretages derpå blandt de fremmødte en skriftlig og hemmelig afstemning blandt de opstillede kandidater.

En kandidat kan godt opstille ved fuldmagt, og undtagelsesvis kan afstemning også foregå ved fuldmagt. Reglen er dog, at valget foregår ved et fysisk fremmøde.